Det var noget af en oldsag – og endda en tvivlsom en af slagsen, Refik Milkic præsenterede Jan Leffers for i klubturneringens femte runde: Damianos Forsvar 1. e4 e5 2. Sf3 f6? betegnes nemlig som en åbningsfejl.
Ikke desto mindre var Refik tæt på at holde Jan stangen og overleve et et voldsomt hvidt kongeangreb. At det alligevel ikke lykkedes, er måske endnu et bevis på, at Damianos Forsvar vitterlig er en dødssejler for Sort.
I skakhistorien der et godt eksempel på, at det er lykkedes at overrumple selveste Robert James Fischer med Damianos forsvar. Det skete i en simultan i 1964 i Houston. Blandt uglerne blev der spekuleret på, om Fischers modstander, Robert F. McGregor, der tidligere havde været Wyoming-mester, spillede 3 …f6 for at give Fischer det indtryk, at han blot var en nybegynder i skak. Taktikken lykkedes til dels, for Fischer måtte snart efter acceptere remis.
Inden vi skal se Fischer få sig en overraskelse, skal vi selvfølgelig også se se partiet mellem Jan Leffers og Refik Milkic. Klik diagrammet og se også her partiet, Robert J. Fischer-Robert F. McGregor - og se hvor galt det kan gå, hvis Hvid tror, trækkene bare spiller sig selv, når Sort forsøger sig med Damianos Forsvar.
Pedro Damiano var en portugisisk skakspiller, og ernærede sig som farmaceut. Han skrev en af de ældste skakbøger, ”Questo libro e da Imparare giocare en scachi et de li partiti”, der blev offentliggjort i 1512. I bogen beskriver Damiano reglerne for skak, kommer med rådgivning om strategi, rådgivning om at spille blindskak, præsenterer et udvalg af skakopgaver, og viser nogle åbningsanalyser.
I sine analyser erklærede Damiano at 1.e4 og 1.d4 er de bedste åbningstræk, og at 1.e4 er bedre. Han undersøgte Giuoco Piano, Russisk Forsvar, og Modtaget Dronningegambit. Han hævdede også, at efter 1.e4 e5 2.Sf3 er svaret 2 ... Sc6 bedst, og han dømte 2 ... f6 som det værste forsvar. Til trods for Damianos advarsler er åbningen 1.e4 e5 2.Sf3 f6 er nu kendt som Damianos Forsvar.
Faktisk har vi ved en tidligere lejlighed stiftet bekendtskab med Damianos Forsvar – læs arkivet under ”0-0! / 0-0-0!”
Her kan du se, hvor galt det kan gå for Sort i Damianos Forsvar.
Efter valget i 1988 skulle der ikke færre end fire dronningerunder til, før en regering kunne dannes. Til sidst kunne Hendes Majestæt Dronningen - efter den fjerde dronningerunde - bede Poul Schlüter om at danne regering.
På samme måde skulle der - om man så må sige - fire dronningerunder til i holdskakkens match mod Bov, før det lykkedes Jan Leffers at vælte sin modstanders konge af tronen.
Fire dronningerunder er usædvanligt, men dog ikke nogen rekord. Skal man tro hollandske Tim Krabbes website, Chess Curiositets, findes der mindst tre skakpertier, hvor seks bønder når forvandlingsfeltet og bliver forvandlet til dronninger. Et af partierne er dog bemærkelsesværdig ved, at det lykkedes den ene part - i dette tilfælde Sort - at forvandle hele fire bønder til dronninger. I følge Tim Krabbe skulle partiet, Kubikova-Novy 2003, være det eneste kendte eksempel på dette.
Der er ikke andet at sige til dette end, at så må vi bare konstatere, at Jan Leffers med de sorte brikker var tæt på at tangere verdensrekorden, da han i partet mod Bovs Gundolf Matthiesen, fik lov at forvandle tre af sine bønder til dronninger.
Lad os lige kaste et blik på sagerne. På diagrammet har vi placeret alle dronninger på de felter, hvor de i partiet første gang har siddet på tronen. Klik diagrammet og følg med i dronningerunderne - også i rekordpartiet, Kubikova-Novy 2003.
På You Tube er rekordpartiet med de seks dronninger blevet foreviget:
Så har vi gjort det igen – sejret udenbys. Denne gang var vi i Aabenraa, hvor vi skulle møde Bov, som blev forvandlet til bankekød: 3-1 til Vejen Skakforening. Og så vandt vi oven i købet matchen på Bent Larsens fødselsdag! Med 18,5 point opnåede vi en samlet andenplads i A-rækken – et sølle point efter efter Aabenraa og tre point foran Tønder2.
På førstebrættet bankede Bovs Svend Erik Kramer godt nok Brian Lundgaard, men til gengæld vandt Vejen på de resterende brætter: Kim Broksø - A.C. Petersen 1-0, Gundolf Matthiesen - Jan Leffers 0-1 og Søren Krabbenhøft - Jan Erik Balle 1-0.
Lad os straks se et af partierne fra matchen mod Bov. Tjek lige diagrammet, hvor Søren Krabbenhøft har hvid mod Bovs Jan Erik Balle, og hvor Hvid ikke så, at han kunne have udført en lille kombination, der kunne have indbragt en bonde og en kvalitet.
Søren vandt alligevel, men det var et usædvanligt parti, hvor Hvid helt frem til træk 24 stadig havde samtlige sine otte bønder i behold, mens Sort allerede manglede to. Kan du ikke finde trækket, som Søren overså, klik så bare diagrammet og se hvordan.
Flere af parter fra matchen følger...
Det er efterhånden ikke meget, vi ser til Bent Larsen mere. Men så pludselig i det seneste nummer af Skakbladet var der Bent Larsen over det hele! Meget passende her op til hans 75-års fødselsdag. Ikke mindst er Dan H. Andersens artikel, Bent Larsen – viljen til sejr, læseværdig.
Sidst, Bent Larsen var på disse kanter, var i 2003, da Esbjerg Skak Union havde inviteret ham til at give en simultanforestilling i Musikhuset i Esbjerg. Det var en begivenhed, som vi tidligere har berettet om på Vejen Skakforenings hjemmeside: Larsen Vandt.
Det gjorde han også året forinden i Magistral de Pinamar i Argentina, men det blev kun til en enkelt gevinst og et par remiser. Også denne turnering har vi skrevet om: Veterano maestro.
Heller ikke Bent Larsens seneste turnering, Magistral Internacional Ruibal, i 2008 blev nogen succes, snarere tvært imod. Det kan man læse om her – oversat med Google fra spansk: Argentinsk Combo.
Partierne kan spilles igennem hos Chess Games, men der er mildest talt ikke noget at råbe hurra for her:2008 Magistral Internacional Ruibal.
Heldigvis er der så mange andre af Larsens partier, der er værd at råbe hurra for. Lad os straks se et godt eksempel, hvor Larsen har hvid og ofrer tre af sine officerer - som lyn fra en klar himmel.
I tresserne var Larsen rykket op blandt de førende internationale stormestre, og dette parti var i høj grad med til at sætte ham i respekt, skriver Bent Kølvig i Skakbladet. Larsens modstander – den tjekkiske stjernespiller, Aleksandar Matanovic, må næsten være faldet ned fra stolen af bare befippelse.
Hvis ikke du kan regne ud, hvor Larsens lader lynnedslagene ramme, så klik bare diagrammet og fald selv ned af stolen af befippelse.
Bent Larsen er en af de få skakspillere, som har vundet flere partier over regerende verdensmestre. To gange har han for eksempel vundet over den den gang næsten uovervindelige Tigran Vartanovich Petrosian, og i et af partierne får Larsen oven i købet skovlen under verdensmesteren med et dronningeoffer! Larsen vandt også et parti mod verdensmester Boris Spassky, og to gange var det verdensmester Anatoli Karpov, der tabte til Bent Larsen.
Larsen har også vundet to partier mod Robert James Fischer, to partier vandt han mod Vasily Smyslovsyv, og syv gange vandt han over Mikhail Tal, ligesom han har vundet et parti mod Viswanathan Anand. Mod Garry Kasparov har han spillet remis.
Det er blevet sagt om Bent Larsen, at han sammen med Bronstein, Keres og Korchnoi er de stærkeste skakspillere, for hvem det aldrig lykkedes at blive verdensmestre. Bent Larsens vilje til sejr fejlede i hvert fald ikke noget.
»Mange skakspillere bliver lidt forsigtige med årene- De spiller på det sikre. Det kunne jeg ikke tænke mig. Det øjeblik, jeg gjorde det, så ville skak blive en pine for mig«, sagde Bent Larsen til Ekstrabladet i 1985.
Lad os straks se et par eksempler på Larsens vilje til sejr:
Yosef Porat-Bent Larsen, Olympiaden 1956
Bent Larsen-Efim Geller, Nimzowitsch Memorial 1960
Mark Taimanov-Bent Larsen, Vinkovci 1970
Iztok Jelen-Bent Larsen, Ljubljana/Portoroz 1977
På internettet kan man sagtens få et glimt af Bent Larsen som for eksempel her:
og her:
»De fysiske krav til et fem- eller seks timers langt skakparti blev afsløret mest dramatisk, da den danske stormester, Bent Larsen og Ruslands Mark Tajmanov, blev behandlet for højt blodtryk efter katastrofale tab til Bobby Fischer på hans vej mod VM-titlen.«
Shelby Lyman:The Cloumbus Dispatch 27. februar 2010
»I 2006 satte den legendariske stormester, Bent Larsen fra Bobby Fischers æra, et portræt af Capablanca til salg. Det er et originalt underskrevet fotografi af verdensmesteren, José Raúl Capablanca. Dette billede hævdes at være den eneste eksisterende portræt af verdensmesteren fra den periode, hvor han blev udfordret af Aljechin. Faktisk blev fotografiet taget dagen før starten af matchen. Buddene begynder ved: $ 22.000.«
Chess Base:Bent Larsen selling 1927 portrait of Capablanca
»Den amerikanske internationale mester, Anthony Saidy, havde mindre end et minut til at gøre omkring 12 træk mod Bent Larsen. Han havde en bedre stilling og kunne formentlig have vundet partiet. Men han vidste, at han ikke ville have tid til at færdiggøre sine træk, før vingen på skakuret faldt.
Remis?, mumlede han til Mr. Larsen, uden meget håb. Hr. Larsen rystede på hovedet. Få sekunder senere tabte Mr. Saidy partiet på tid, og Hr. Larsen var så lykkelig som et barn, der havde fået en plade chokolade.«
Harold C. Schonberg:The New York Times 1. marts 2010
»På et tidspunkt var jeg klar til at forsøge mig i politik! Jeg fandt det interessant at politisere. Men senere besluttede jeg mig for at fortsætte med at spille skak.
Hvorfor? Du var jo så populær i dit land, at du endda kunne være blevet præsident, kunne du ikke?
Dette synspunkt er en smule naiv. En skakspiller må spille skak, og en politiker - må kæmpe mod sine politiske modstandere.«
Chess Base:Happy birthday Bent!
Chess legend Bent Larsen turns 75
Grandmaster Bent Larsen Fan site
Eksemperlerne på, hvor galt det kan gå i åbningen er skræmmende mange – så mange, at der er skrevet adskillige bøger om fælder i åbningsspillet. Det var dog ikke sådan en fælde Henning Hansen faldt i, da han med de sorte brikker i klubturneringen forsøgte sig med den skandinaviske åbning i partiet mod Søren Dippel.
Til gengæld glemte Henning at se sig for, som man jo skal, når man færdes i trafikken. Efter sølle otte træk var de sorte brikker pludselig havnet i trængslen på en banegård i Tokyo lige midt i myldretiden:
Kast lige et blik på diagrammet, hvor de sorte brikker næsten ikke kan komme til for hinanden. Hvid trækker, og Sort mister en officer. Kan du ikke finde vej i mylderet, så klik bare diagrammet, og se hvordan.
Fra holdskakmatchen i Gråsten skal vi se et godt eksempel på, hvordan man kan slå et syvtommersøm i modstanderens ligkiste. Den slags er jo en smal sag, hvis man har en stor forhammer til rådighed.
Men den havde Kim Broksø desværre glemt i partiet mod Gråstens Ernst J. Jensen. Kim vandt dog partiet alligevel uden problemer, men da lejligheden bød sig, kunne en forhammer på rette sted måske have indbragt titlen, Årets Skaktræk.
Kan du bruge en forhammer? Så prøv den på stillingen her, hvor Kim har de sorte brikker og er i trækket. Kan du ikke finde syvtommersømmet, så klikker du bare diagrammet og se et veludført hammerslag.
Fra matchen mod Gråsten skal vi se endnu et eksempel på, hvordan vores trofaste skak-analytiker, Rybka, kan skære igennem til benet. Her skal vi se en udskæring, der måske kunne have givet Brian Lundgaard Årets Træk.
Hvid har lige givet skak med tårnet på f7, og Sort er allerede helt på spanden. Tårnet på b7 er havnet i skammekrogen, og Sorts dronning er kommet på afveje. Det må da kunne udnyttes.
Brian fik da også snart løbet et angreb i gang. Men Hvid har en anden overraskende mulighed for at kickstarte et kongeangreb med det samme. Kan du finde trækket – ellers klik bare diagrammet og se hvordan.
Når vi nu alligevel har gang i appelsinerne ned i turbanen, så lad os da straks se endnu et eksempel – denne gang fra i holdskakkampen i Gråsten.
Her kunne Jan Leffers have grebet appelsinen med de hvide brikker og på stedet have presset saften helt ud af sin modstander. Det gjorde han nu alligevel, selv om det ikke gik helt så hurtigt, som vores faste analytiker her på Vejen Skakforenings hjemmeside, Rybka, foretrækker det.
Inden vi kaster et blik på diagramstillingen, var det måske på sin plads med en lille forklaring på udtrykket med appelsinen i turbanen, der stammer fra et gammelt skuespil nemlig Adam Oehlenschlægers udgave af 1001 Nats-eventyret om Aladdin.
Mange danskere vil straks forbinde synet af en turban med en appelsin og vide, at den, der får en appelsin i turbanen, har lykken med sig, skrev journalisten, Vagn Simonsen i en kronik i Dagbladet Information den 26. januar:
Historien handler om den frække knægt Aladdin, der i konkurrence med en flok andre gadedrenge løber med alle de tre appelsiner, som den rige købmand lod kaste i grams.
De to første griber han, hvorefter gadevennerne enes om at holde hans hænder. Og som skjult iagttager beretter troldmanden Noureddin det videre forløb i originaludgaven af Oehlenschlægers Lystspil fra 1805:
»Togange skienker Lykken ham sin Gunst. Og trediegang, med sammentvungne Hænder, Han lokker den ned i sin Turban-pul«... Aladdin er simpelthen ‘lykkens pamfilius’.
Så langt så godt, og lad os så lige se, om vi kan finde appelsinen i turbanen i følgende stilling. Hvis ikke, så klikker du bare diagrammet.
Så har vi atter været i aktion i 4 HK's holdskakturnering. Denne gang gik det ud over Gråsten, der blev lammetævet. Vejen Skakforening vandt således matchen 3,5-0,5 med sejre til Brian Lundgaard, Jan Leffers og Kim Broksø - holdleder Søren Krabbenhøft nøjedes dog med remis.
Når der en sjælden gang falder en appelsin ned i turbanen, gælder det også om at gribe chancen. Det kan ikke nytte at lade appelsiner ligge og rådne i turbanen – eller sagt på en anden måde: Man skal smede, mens jernet er varmt!
I holdskakkens og A-rækkens femte runde mod Tønder var jernet i hvert fald varmt på holdleder Søren Krabbenhøfts bræt. Men Søren så bare ikke, at der var faldet en appelsin i hans turban. Han vandt dog partiet alligevel, men når man med et enkelt snuptag kan trække tæppet væk under modstanderen, skal man selvfølgelig også gøre det.
Bagefter, da han havde partiet på analysebrættet, var der dog ingen problemer med at finde vindertrækket. Kast lige et blik på diagrammet. Kan du også finde vindertrækket for Hvid i denne stilling? Hvis ikke, så klik bare diagrammet og se appelsinen i turbanen – og Jan Leffers gevinstparti.
Det er årstid for tøndeslagning, og meget passende var det Vejen Skakforening, der slog de afgørende slag. Vi slog katten af Tønder, om man så må sige, og vandt matchen med cifrene 2,5-1,5. Men Tønder gav sig ikke uden tøndeslag, idet Tønders Peter Jordt slog Kim Broksø på 2.-brættet.
Brian Lundgaard - Niels Chr. Nielsen 0,5 – 0,5
Kim Broksø - Peter Jordt 0 - 1
Jan Leffers - Peter M. Jensen 1 - 0
Søren Krabbenhøft - Søren Henriksen 1 - 0
Efter femte runde ligger vi og Ribe på en delt tredjeplads med 12 point – et sølle halvt point efter Bov og Aabenraa.
Så er bræt og brikker atter stillet op til kamp - både på hjemmebane i Vejen Skakforenings klubturnering og i 4 HK's holdskakturnering. Her spillede vi på udebane i Vamdrup og vandt matchen med cifrene: 2,5-1,5 efter sejre til Brian Lundgaard og Jan Leffers og remis til Søren Krabbenhøft.
Lad os straks se de to sejre, som Jan Leffers og Brian Lundgaard blev noteret for. Tjek diagrammet og find Hvids bedste træk. Det skulle ikke være så svært, for det vinder afgørende materiale. Klik diagrammet, og se hvordan - og se også, hvordan Brian Lundgaard vinder et interessant slutspil.
